Vores platforme, targets og måtter er lavet i hånden og med levende materialer. De vil derfor kunne forekomme uensartede og tapen kan i enkelte tilfælde slippe lidt i kanterne, indtil den sætter sig godt fast.
Bund og sider er beklædt med gaffatape eller yogamåtte- hvis det ønskes. Overfladen er beklædt med tæppe i en kraftig hotelkvalitet uden løkker, som hundenegle kan hænge fast i. Undersiden er beklædt med yogamåtte.
Overflade og bund er monteret med dobbeltklæbende tape, som bruges til almindelig montering af gulvtæpper ol. Tapen er kraftigt klæbende men kræver lidt tid før den er tørret helt fast, så du skal i nogle tilfælde lige efterstryge den lidt på overflade og underside.
Som standard leveres target med bund af styrolit. Bund af træ kan tilkøbes. Træbunden kan variere fra 12-30 mm i højden. Højder over 30 mm øges ved at påklæbe styrolit.
Target monteres med tape i forskellige valgfrie farver. Den grå og sorte tape er de stærkeste, hvorfor de altid vil blive brugt i bunden og på siderne og under de mere farverige udgaver. Tapen føres 2-3 cm. op over kanten.